Uanset om du bare har et par venner på besøg, eller om du holder en stor fest, så er borddækningen vigtig. Den er nemlig en del af hyggen og stemningen. Du bør derfor altid sørge for at dække et lækkert og indbydende bord. Men hvordan gør du lige det? Det kan du gøre på mange forskellige måder.
Start med en skøn dug
For at få et veldækket bord er det en fordel at lægge en dug på bordet. Rigtig mange skipper denne del af borddækningen medmindre, der er tale om en rund fødselsdag eller lignende.
Tallerkener, glas og bestik er essentielle på bordet
Du kan ikke dække et bord uden at bruge tallerkener, glas og bestik. Det er en fordel, hvis disse tre ting komplementerer hinanden. Det kan eksempelvis være fine gamle tallerkener med en grøn kant fra en genbrugsbutik, der er sat sammen med grønne Beldi glas og bestik med et flot træskaft.
Fuldend borddækningen med pynt
For at din borddækning skal blive fuldendt skal du have servietter, der matcher dine tallerkener. Er tallerkenerne hvide, glassene klare og bestikket sølvfarvet, er det forholdsvist neutralt. Du kan altså bruge servietter i din yndlingsfarve eller med et motiv, du er vild med.
At have lysestager eller lanterner på bordet skaber en formidabel stemning. Køb lys i en farve, der matcher dine servietter eller de grønne glas, hvis du har valgt sådan nogle. Sidst men ikke mindst kan lidt bordpynt sætte prikken over i’et. Det kan eksempelvis være en vase med blomster eller grene med grønne blade fra haven.