Sådan får du et godt brændeskur

Emil fra Lønneberg tilbragte mange timer i et brændeskur. Det samme skal dit brænde, hvorfor det er vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser, når du er på udkig efter et brændeskur. Du får nemlig mest glæde af at have et brændeskur, der opfylder dine behov.

Hvad er et brændeskur?

Et brændeskur er et sted, hvor du kan opbevare dit brænde, så det ikke bliver udsat for regn, slud og sne. Men skuret har også andre funktioner. Hvis du selv kløver dit brænde, skal det opbevares et sted, hvor det kan ligge og tørre, inden det er klar til brug. Det er her, at et brændeskur eller et brændely kommer ind i billedet.

Brænde skal nemlig altid være ordentligt tørt, da du ellers kommer til at genere dine naboer, når du tænder op i brændeovnen. Brænde skal have et vandindhold på under 18 %. Du kan tjekke dette ved hjælp af en fugtmåler.

Et brændeskur der fungerer for dig og dit brænde

Et brændeskur må hverken være for åbent eller for lukket og tæt. Dit brændeskur skal være i stand til at holde regn, sne og opstigende fugt mest muligt væk fra brændet. Men samtidigt skal skuret være så åbent, at det giver luften mulighed for at cirkulere således, at brændet kan afgive fugt. Hvis brændet ikke har mulighed for at komme af med fugten, ender det med at rådne. 

Dit brændeskur skal også være så stort, at du har mulighed for at stable brændet på en måde, der gør det lettere for dig at få et overblik over det. Brændestykker er ikke ens, og du har brug for både store og mindre stykker brænde. Et brændeskur hjælper dig med at få godt styr på brændestykkernes størrelse, men også hvilken sæson brændet er fra.