Skal du i gang med at lave et værksted hjemme hos dig selv? Det er rart at have et sted, hvor du kan arbejde med alle dine projekter, og hvor alle dine redskaber samt maskiner er samlet. Du kan vælge at have et værksted, hvor alt er spritnyt, eller du kan gå med den mere miljøvenlige version, hvor indholdet i dit værksted er brugt. Her kan du finde inspiration til et miljøvenligt værksted, hvilket typisk også er billigere for dig.
Opbevaring på dit værksted
Du har naturligvis en masse ting og sager, der skal opbevares på dit værksted. Til dette formål kan du bruge brugte reoler og brugte plastkasser. Tit og ofte kan du finde reoler helt gratis, som andre bare gerne vil af med. Finder du eksempelvis en brugt stålreol eller træreol, der er perfekt til dit værksted, kan du altid friske den op med en gang maling, og så er den som ny.
Det er også værd at bruge brugte plastkasser. Køber du en ny plastkasse, kender du ikke dens holdbarhed, hvorimod en brugt plastkasse allerede har bevist, at den kan tåle en del.
Reparer dit værktøj
I dag har mange en tendens til bare at smide værktøj ud, når det går i stykker. Men det er altså spild af ressourcer, hvis værktøjet kan fikses. Har du eksempelvis en hammer, hvor skaftet er flækket, kan du skifte skaftet ud i stedet for at købe en helt ny hammer. Dermed er du med til at passe godt på vores miljø.